Skip to content

Go to www.digital-identitet.dk

logo_trans

 

 

This blog will close down sometime later this year (unless I find a new use for it;-), as I have a new website www.digital-identitet.dk – both in English and in Dansish. Please find me there. Thank you for passing by.

På TEDxOxford om faren ved at være dataseksuel

Screen Shot 2013-04-11 at 9.17.44 PM

TEDxOxford University inviterede mig i fjor til Oxford for at tale (se den her) for 600 deltagere om vores bog Fake It.

Her introducerede jeg begrebet dataseksuel, et ord, som jeg blev inspireret til at bruge af Wired. Det var noget de mange deltagere hurtigt fik smag for, da ordet summede på Twitter under og efter min tale. Er du en dataseksuel, spurgte de hinanden som om det ikke var noget de selv var eller ville være.

Siden er begrebet blevet optaget i ordbogen Wordspy, som omtaler vores klumme i Daily Dot hvor vi beskriver begrebet.

Screen Shot 2013-04-11 at 9.17.57 PM

Why Twitter Beats Them All – and How Twitter could continue

Twitter is by far the greatest social network. Here is why, and here are some thoughts on how Twitter could continue without ending up like another Facebook.

  1. Twitter is public. Everybody, including teens, knows that from scratch. It is not pretending that you can be private there. It is your personal media platform, your own ‘broadcast station’, where you can follow what others are doing and you can built up your own engaging audience.
  2. It take 4-6 months really to get hooked. To have found the  first bunch of people all over the world that you really want to follow and to have established yourself. It is a good idea to define a theme or themes, tell it to us in you bio and post around that, so people know what they get, when they follow you. Dont post a little stuff here and there about everything as many do on FB, but define yourself as a micro-niche-brand. Remember never to steal others great posts but credit them for it with a RT (retweet, e.g. xxxx xxxxx xxxxx RT@PernilleT or a MT, which means moderated retweet, where you change the wording a bit). You can also use the stardard retweet function. Remember you have to be fair to keep your followers there.
  3. Twitter’s hashtags are the best part. If you are at a conference, the conference or the session at the conference defines a hashtag, e.g. #theconf13. Then at the session when you listen to a speaker or a panel, if you post anything to Twitter, you put #theconf13 in the end of the post and all others at this session, and others on Twitter all over the world can follow that hashtag (just search for it). You can do the same and see and comment on other’s comments. Some might post live blogs, while it is going on, or even stream the session on video or sound, and you will know that from the Twitter stream. It makes conferences so much more fun and egaging. It is one of the most innovative parts of Twitter.twitterpix
  4. You can have your Twitter-wall on your website (like I have here in the top right corner) which makes your website more lively
  5. Finally, Twitter does not have a real-name-policy like GooglePlus and Facebook. It gives us the right to privacy, the right to be anonymous, and it is very appreciated. Real-name-policies are violating human rights and no private corporation should have the right to demand real names and real data from our children, who have not yet formed their identity.

How to Make More Money

It is deadimportant that Twitter does NOT do the same as Facebook and end up as a mainstream network stuffed with aggressive advertising, you cannot get rid of. Hopefully Twitter will go other ways, such as

  1. Let us pay for the account. 50 or 60 us dollars a year for example. Then you promise not to track us or stuff us with advertising. It is okay to use our Twitter posts for good big data use like predicting a sentiment around a tv-show or an arising flue epidemic. But you could give us the choice of Free – and then we are tracked, mined and sold, or Pay – and then we get our privacy.
  2. You could charge for a ‘verified account’ which you are giving away today, e.g. 20 dollars a year.
  3. You could ask for voluntary donations. You’d get a lot, as you are a loved one.
  4. Venture capital must still be possible to keep you going, but don’t go public. You’d lose too much being on the stock exchange being forced to make money faster than you can.
  5. Could you make a people-owned company, where your customer owns you. We pay a one-time-entrance fee (e.g. 1000 us dollars), then we become “part-owners” but with no real saying, and then we pay a fee every year (the 50-60 dollars) and you run Twitter as you do now and not as a public company. Dont know if it is possible….. You could still run the free version for those who dont wanna pay for it and for being verifyed.

Jeg stopper i Berlingske Media / I am leaving Berlingske Media

(English below)

Efter fire forrygende år i Berlingske Media har jeg sagt op, fordi jeg ønsker at være selvstændig. Dels etablerer jeg egen virksomhed, dels skal jeg fra august og seks måneder frem være tilknyttet Syddansk Universitet som fellow.

I fire år har jeg fået lov til at være tæt på og samarbejde med en af Danmarks mest visionære medieledere i form af CEO Lisbeth Knudsen. Det har været et kæmpe privilegium, og jeg forlader huset rustet med lærdom og gode minder. Men jeg vil også gerne takke alle de skønne mennesker, jeg har samarbejdet med gennem årene fra udviklingen af UGEN (tænk om vi havde timet den med den globale iPad-lancering) og alle vores andre betalingssatsninger, app-panelet og -magasinet, We Mobilise, sociale medie strategier, redaktionelle udviklingsprojekter, forlag, el-biler og ikke mindst til løbende sparring og rådgivning på tværs af alle afdelinger. TAK for det. Jeg kommer til at savne jer.

Jeg stopper med udgangen af april, og indtil jeg begynder på SDU, hvor jeg skal undersøge hvordan man kan sikre og fremme uafhængig digital journalistik, vil jeg bygge min egen virksomhed op, Digital Identitet, hvor jeg sælger foredrag, kurser, strategisk rådgivning indenfor privacy, kontrol af persondata, reputation management og big data.

 

After four amazing years in Berlingske Media,  I am quitting, because I want to be independent. I am setting up my own business, and I from august and six months ahead I will be affiliated with University of Southern Denmark as a Fellow.

In four years I have been allowed to be close to and collaborate with one of Denmark’s most visionary media manager, CEO Lisbeth Knudsen. It has been a huge privilege, and I leave the company equipped with learnings and good memories. But I also want to thank all the wonderful people I have worked with over the years from the development of the WEEK (which I wished we had launched at the same time as the iPad) and all our other paid content projects, the app-panel and magazine, We Mobilise, social media strategies, editorial development, book-publishing, EVs and of course feedback and advice across all departments. THANK YOU for it. I will miss you.

I stop at the end of April, and until I start at SDU, which I will examine how to ensure and promote independent digital journalism, I will build my own business, Digital Identity, where I sell lectures, courses, strategic advice in privacy , control of personal reputation management and big data.

Hvordan skelne uafhængig journalistik og content marketing?

I dag blev det offentliggjort, at jeg pr 1. august skal være fellow på Syddansk Universitet.

Jeg er superstolt og ydmyg over at være blevet udvalgt til opgaven og over at læse pressemeddelelsen fra SDU, hvor styrelsens formand, chefredaktør Per Westergård, Fyens Stiftstidende, vurderer, at årets ansøgerfelt var det stærkeste i adskillige år.

- Der var mange spændende forskningsprojekter i spil. Når valget faldt på Pernille Tranberg, var det imidlertid især på grund af hendes person. Hun er en ildsjæl. Hun har kolossal indsigt i online-journalistik. Og så har hun gennemslagskraft. Hendes emne – kvalitetssikring af journalistisk indhold på nettet – er vigtigt, men i styrelsen var vi især optagede af, at hvis vi slipper en person som Pernille løs på universitetet i et halvt år, så vil der stensikkert komme noget brugbart og perspektivrigt ud af det for hele branchen, siger Per Westergård.

Jeg skal gøre mit bedste for at leve op til de høje forventninger! Selv mener jeg, at det er et fantastisk privilegium at få lov til at grave mig ned i så vigtigt et emne som den uafhængige journalistik, og hvordan man skelner den fra de stadig mere påtrængende kommercielle budskaber pakket ind i artikler i den digitale verden.

Alle er i dag sin egen journalist
Alle har i dag sin egen medieplatform i form af en blog og eller en plads på et socialt medie, hvor de kan offentliggøre sig selv og deres tanker, og det er på rigtig mange måder positivt. Men som jeg skriver i min ansøgning til fellowshippet:

“Samtidig er der tale om et stigende misbrug af journalistiske begreber til indhold, som langt fra er uafhængigt. Selv for garvede mediebrugere kan det være meget svært at skelne uafhængig journalistik fra indhold, der er betalt af økonomiske og politiske interesser.
Problemet med digital misinformation og den potentielle virale effekt er så stort ifølge World Economic Forum seneste risk rapport, at det (“digital wildfires”) udgør et af tre globale risk-scenarier.
Tendenser i medieforbrug omkring fragmentering af journalistiske omnibusprodukter (såsom adgang til del-indhold via aggregerings-platforme som Google News, YouTube, Zite og Flipboard) samt økonomiske problemer i traditionelle mediehuse gør det stadig sværere at gennemskue de forudsætninger, indhold er produceret under.”

Som jeg siger til journalisten.dk i dag kunne et trustmark eller et tillidsmærke være en mulig løsning:

»Ligesom hvis man går i supermarkedet, så kan man se om noget er fair-tradet, fordi der er en uafhængig licensorganisation, som sikrer, at produktet efterlever nogle bestemte retningslinjer, og det tror jeg bliver nødvendigt for uafhængig journalistik fremover. «

Jeg vil løbende blogge her om projektet, når jeg for alvor går i gang primo august. Hvis du har ideer, tanker, kommentarer, gode råd, ris – hvad som helst af reaktioner – hører jeg altid meget gerne fra dig.

Rapport fra SXSW: The Power of One

Den interaktive konference South By Southwest i Austin, Texas sluttede i denne uge. Selv-tracking, personalisering, big data, 3Dprintere, robotter og det at leje fremfor at eje var nogle af de store tendenser.

IMG_2319

Martin Källström, Memoto, pitcher for et dommerpanel på SXSW

Af Pernille Tranberg
En lille firkantet designer-dims var hæftet fast på hans jakkes revers. Den optog det publikum, han talte til. Et foto hvert halve minut blev lagret i høj opløsning på hans website. Et foto hvert halve minut hverdag ud og hverdag ind bliver til rigtig mange; “men vi har jo alle øjeblikke med børn, familie og venner, som vi gerne vil affotografere og gemme, og det her kamera er så lille, at det aldrig er i vejen og så smart, at det optager dit liv”, forklarede Martin Källström.
Den svenske iværksætter og CEO for Memoto virkede ikke det mindste i tvivl om sig selv eller sin ide, som han mandag pitchede for et dommerpanel på den interaktive konference i Austin Texas, South By Soutwest, SXSW. Og der er da også god grund til selvsikkerheden. Memoto var ikke kun udvalgt blandt utallige iværksættervirksomheder til at optræde på den prestigefyldte konference, hvor 30.000 nørder, marketingsfolk, pengemænd, pressefolk og tech-berømtheder mingler og vidensudveksler. Memoto blev også omtalt i en artikel i The New York Times, hvorefter det bredte sig til andre medier og summede rundt på konferencen som en mulig ny Twitter. SXSW er blandt kendt for hvert år at lancere nye store fænomener, efter at Twitter fik sit gennembrud der i 2007.

Memoto repræsenterede på mange måder flere af de store tendenser, som årets konference efterlod indtryk af. Selv-tracking og lifelogging (livsoptegnelser). Personalisering, datamining og big data. Fra digitale til fysiske produkter som 3D-printere og robotter. At dele og leje fremfor eje.

Tendens1: Selv-tracking
Memoto er kun én blandt mange nye gadgets, som folk bærer på deres krop eller tøj for at måle og gemme sine data og oplevelser. Det kan for eksempel være ens skridt, puls, stressniveau, løbe- og cykelture. Eller som Memoto; ens omgivelser set fra egen synsvinkel.
Modsat tracking-gadgets som FitBit og Nike Fuelband, der måler ens bevægleser, tager Memoto et skridt mere og inddrager andre mennesker, som uvidende risikerer at blive fotograferet, nøjagtig lige som Googles fremtidsbriller. De er endnu ikke på markedet, men flere på SXSW traskede rundt med dem, mens de nikkede mærkeligt opad, som om de introducerede en ny gakket gangart.Via Googles briller kan man nemlig være online konstant – man kan se et skærmbillede på indersiden af glassene – og man kan med særlige hovedbevægelser samt med stemme og øjne styre, hvad man ser og samtidig fotografere omgivelserne. En Google-fremvisning af brillerne viste, at når man nikker let opad, scroller man fra skærmbillede til skærmbillede, og når man kigger opad, aktiverer man skærmen.
Martin Källström fra Memoto sagde, at de har tænkt over mulige konsekvenser for andre folks privatliv, og det er netop derfor, de har designet Memoto, så den er tydelig at spotte for andre. Den kan kun slukkes ved, at man tager den af og lægger den med linsen nedad. Derfor bliver der fremover behov for en ny social etikette, hvor brugerne af tracking-gadgets accepterer andres ønsker om ikke at blive fotograferet.

Tendens 2: Big data
Dommerpanelet stillede Martin Källström et kritisk spørgsmål: Hvad er det lige, der adskiller dit produkt fra andres? Mange på SXSW ved, at data er nutidens olie, den digitale tidsalders valuta, og Källströms svar vad det også: Al den data, som hver dag datamines og gemmes på vores servere.
Selve Memoto-tingen koster knap 300 dollar (den er i forsalg), man får så et års gratis opbevaringsplads til sine billeder, og derefter skal man betale for opbevaring af sine data, forklarede han.

Netop data eller “big data” var et af SXSWs andre store emner. Big data er alt den data, der er opsamlet digitalt. Google er nok den virksomhed, som sidder på mest, eftersom søgegiganten har downloadet hele internettet. Men der er også data i lukkede databaser, som kan købes, eller offentlige data, man kan få adgang til og bruge politisk og forretningsmæssigt. Og det arbejder utallige virksomheder på. Måske derfor var årets SXSW fyldt med flere marketingfolk end sædvanligt.
Den store fokus på forretningsmulighederne i big data, fik den tidligere vicepræsident Al Gore, der var en af keynote-talerne, til at advare mod en Orwellsk “stalker økonomi,” hvor alt, hvad vi gør digitalt bliver opsnappet, høstet og gemt, brugt og misbrugt.
“Jeg håber, at folk vil tænke dybere end bare være fascineret af alle de nye gadgets. Viden er magt og for megen magt i hænderne på få er meget farligt,” sagde han.

Budskabet var vigtigt, for eksemplerne på brug af big data var mange:
Har du glutenallergi og står du i supermarkedet og skal købe mel, vil skærmen på hylden i nær fremtid automatisk fortælle dig om de produkter, der er relevante for dig – og du vil få en pris, som computerne har beregnet, at du er villig til at betale. Det sidste sker allerede hos kæder som Safeway og Staples.
Film og tv-serier, som Netflix’s House of Cards er første eksempel på, vil blive skabt ud fra, hvordan masserne ønsker en film skal være.
Og politiske budskaber vil være præcist formuleret til dig. Allerede ved præsidentvalget i efteråret fik Obama-vælgere personaliserede budskaber via email og direkte på websitet. Kampagnens folk havde så mange data på amerikanerne, at de kunne undgå budskaber om racepolitik til den, der hellere ville høre om miljø eller sundhedsvæsen. Obamas chef for dataanalyse, Dan Siroker, deltog i et panel netop om personaliserede budskaber, som får mange til at rynke panden i bekymring over de demokratiske konsekvenser.

IMG_2309En anden berømt datanørd, Nate Silver (th), der med sin data-jongleren forudså resultatet i det amerikanske præsidenvalg bortset fra en stat, var også en af hovedtalerne. Selv om han kan forudsige, hvornår det er godt og skidt at flyve ud af JFK-lufthavnen (Gør det aldrig om aftenen om sommeren – altid om morgenen, hvis du vil undgå forsinkelser) forsøgte han at dæmpe forventningerne til big data.
“Forudsigelser er ofte ukorrekte og svære at træffe beslutninger på baggrund af. En hulemand kunne hurtigt træffe beslutninger, hvis han hørte en bestemt lyd. Var den farlig eller ej. Med al den data, vi har i dag, er vi blevet oversensitive og kan nemt mistolke det,” sagde han og understregede, at massive mængder af data faktisk skaber konflikter. For eksempel var splittelsen i den amerikanske kongress denne gang mere polariseret end nogensinde før, sagde han.
Nate Silver, der i dag er ansat på The New York Times, indrømmede, at forventningerne til ham var lidt for høje til hans smag. Han fortalte dog, at hans næste forudsigelse kommer til at handle om, hvilke indsatte, man kan løslade fremfor andre baseret på sandsynligheden for, at de begår endnu en forbrydelse.

Tendens 3: Fra digital til fysisk
Memoto har allerede fået 1,4 millioner dollars i venturekapital, støtte fra individer via kickstarter.com og fra 4000 individer, som har forudbestilt det lille kamera. Ingen tvivl om, at med fysiske genstande følger betalingsvillighed, og i år var SXSW fyldt med fysiske produkter. Især 3D-printere gjorde sig bemærket, og en af hovedtalerne var Bre Pettis, CEO i MakerBot Industries, som producerer 3D-printere. “Printer” er egentlig misvisende, da det i bund og grund er en lille produktionsmaskine, som kan lave alt muligt – foreløbig kun i plastik og skotøjsæskestørrelser.
Pettis kalder 3D-printere for en ny industriel revolution, og han fremviste massevis af eksempler på, hvad individer allerede i dag bruger dem til: produktion af dukker og møbler til dukkehus, dyr i ministørrelse, smartphoneholdere – herunder til at stå på et piano, dimser, der kan fikse ting, fx espressomaskiner og togbaner, samt ikke mindst LEGO. På spørgsmålet hvad han vil sige til LEGO, hvis virksomheden henvendte sig, sagde han:
“Vi har taget designs ned, der har krænket virksomheders ophavsret.”
Han henviste dermed til sin virksomheds design-hjemmeside http://www.thingiverse.com, hvor der findes 40.000 design på ting, man kan producere på en 3D-printer. Herunder altså en række LEGO-ting.
Til det siger chef for LEGOs online community, Peter Espersen, som også var til stede på SXSW, foreløbig:
“Fair konkurrence er altid i orden, men det er ikke tilladt for andre end LEGO Koncernen at bruge LEGObrandet og LEGOnavnet på et 3D trykt element, der sælges kommercielt. Det er naturligvis ikke i orden, hvis nogle af LEGO Koncernens ophavsrettigheder er blevet krænket.”En klods tager syv minutter at producere på en MakerBot.
Andre fysiske tendenser på konferencen var tydeligvis robotter og rumfartøjer i alle afskygninger. For eksempel talte tech-stjernen Elon Musk, stifter af Paypal og Tesla Motors, om sit nyeste tiltag: kommercielle ture til Månen. Og mini-droner fløj rundt i Austin og filmende publikum – til de flestes spontane jubel.

Tendens 4: Leje fremfor eje
Sociale medier er en integreret del af SXSW. Hver eneste af de mange hundreder events har sit eget hashtag, #, så folk via Twitter kan deltage og se, hvad andre mener om en event, mens den står på. Hvis hastagget f.eks. er #future skriver man det i slutningen af ens opdatering, så andre kan se det – eller det bruges af hovedtaleren til at tage imod spørgsmål fra publikum. En utroligt engagerende konference-form.
Sociale medier er altså langt fra noget nyt. Det er dele-økonomien til gengæld stadig, og især services som Airbnb og RelayRides var blandt det varme emner. I stedet for at booke et hotelværelse eller leje en bil på den traditionelle måde tilbyder de to services, at enkeltpersoner kan leje henholdsvis et værelse eller sin bil ud i en kortere periode. Mange deltagere på konfernecen boede på den måde til en fjerdedel af prisen på de overbookede hoteller.
“Folk elsker tanken om, at pengene til at leje en bil bliver i nabolaget, og de elsker den personaliserede, unikke oplevelse de får, da der ofte er et meget større udvalg af biler end hos en traditionel udlejning,” sagde Shelby Clark, grundlægger af RelayRides.Memoto Camera, Memoto Orange Deleøkonomien kommer dog ikke til at erstatte den traditionelle økonomi. Det er blot et supplement, lød det, men faktisk kan en amerikaner tjene 300.000 ekstra kroner om året ved at take aktivt del i deleøkononoien, sagde han.

Memoto er ikke en del af deleøkonomien. Men en dag kommer man selvfølgelig til at kunne dele sine billeder med omverdenen via sociale medier, lød det fra Martin Källström. Memoto er ikke ude på at konkurrere med eller ligne services som Facebooks Instragram eller Yahoos Flickr. Memoto, der har en batteritid på to dage, er til for at gemme alle de vigtige hverdagsøjeblikke i dit liv.
“Og det smarte er jo, at du slet ikke skal tænke, når du vil gemme et øjeblik. Det sker automatisk, så du kan være i nuet med dine børn.”

Offentliggjort i Berlingske Business 15.3.2013 og b.dk 18.3.2013

Farvel Facebook

DISLIKEMens mange stadig er forblændede af Facebook og mener, at det øger deres livskvalitet gevaldigt, begynder vi at se flere og flere, som melder fra. De har fået nok af det massive sociale netværk. De lukker ned for det eller melder sig helt ud. Af en lang række forskellige årsager. De fleste gør det, fordi de føler de spilder deres tid. Andre fordi de synes, at folk udstiller sig selv for meget, glorificerer deres liv og måske endda føler stik af misundelse på de andre. Og endnu andre gør det fordi de ikke længere har tillid til, at Facebook forvalter deres personlige data forsvarligt.

To markante kvinder har for nylig ditchet Facebook og forklarer det på hver sin måde fabelagtigt.

“Jeg begyndte at føle, at alle andre var mere lykkelige end jeg. Alt er godt, skrev de hver gang, de igen glædede sig til et eller andet: en koncert, en børnefødselsdag, juleaften eller den næste ferie”, skriver forfatter og anmelder Leonora Christina Skov i Weekendavisen. Hun uddyber senere sin artikel Kvalt i varm luft med det her:

“Engang blev internettet hyldet for sin åbne og frie kommunikation og vidensdeling, men Facebook afskærer effektivt alle, der ikke har en konto, fra viden. På den måde er det sociale medie dybt asocialt.
Som resten af landet led jeg af den vildfarelse, at Facebook er en kæmpemæssig salgskanal. I mit tilfælde af bøger. Jeg skulle bare finde ud af, hvordan man solgte uden at være selvgratulerende, fortalte jeg verden. Det var faktisk helt afgørende, at jeg var der.”

Leonora Christina Skov har helt slettet sin Facebook account.

En anden kvinde, Julia Angwin, tech reporter på Wall Street Journal og kvinden bag den fremragende journalistiske serie What They Know, har slettet alle sine venner og er holdt op med at poste på Facebook. I sin blog Why I’m unfriending you on Facebook skriver hun:

“I am going to spend this week “unfriending” all of my Facebook friends because I have come to believe that Facebook cannot provide me the level of privacy that I need.” Og forklarer:

“For example: In real life, even if I am friends with someone, I don’t necessarily want to join their book group or cooking group etc. But on Facebook, my friends can join me to a group without my permission, and my membership in that group is automatically made public.

This is no small thing: this exact feature is what caused two University of Texas students to be outed to their parents, when the president of the Queer Chorus joined them to a Facebook group.”

Vi kommer til at se mange andre følge de to kvinder. Af alle mulige årsager.

Hvis du ikke vil slette dig selv men er nervøs over Facebooks (mis)brug af dine personlige data, kan jeg anbefale følgende: Brug et pseudonym på Facebook (og fortæl dine venner, at det er dig), brug disconnect.me i din browser, så Facebook ikke kan tracke dig på andre sites og endelig brug en VPN-service, fx overplay.net, så Facebook ikke kan finde dig på din IP-adresse. Det lyder kompliceret men det er ikke så galt. Du kan finde hjælp her og her.

Canadiske Blackberry telefoner får privatlivs-alamer

Af Pernille Tranberg
Et nyt alarmsystem hos den canadisk smartphone-producent Blackberry advarer udviklere og brugere, når apps opsnapper mere data fra din telefon end de siger, at de gør. Det skriver USA Today
Alle aps i Blackberrys app-store vil blive tjekket for privatlivs- og sikkerhedsbrister. 
Ifølge chefen for cybersecurity hos Lockheed Martin, Steve Adegbite, giver denne nye service magten over vores egne data tilbage til brugeren.
Der kommer stadig mere fokus på, hvad apps på mobile enheder egentlig tager og ikke tager af data fra brugerne. De fleste brugere læser ikke de betingelser, der følger med fra app-producenten, når de downloader en app, og vi har f.eks. set vækkeur-apps, som har bedt om at få adgang til brugernes lokation. Ifølge en undersøgelse fra maj 2012 fra Bitdefender havde 41% af alle apps faktisk adgang til brugernes lokation. 18% have adgang til brugernes kontakter.
Netop tyveri af folks adressebøger/kontakt på smartphones var grunden til at den amerikanske sociale app Path i sidste uge fik en bøde på 800.000 dollar af den amerikanske myndighed, FTC, der regulerer bl.a. privatlivskrænkelser.
Det er en god ide altid lige at tjekke, hvad apps (både på mobile enheder og på Facebook) beder om at data fra dig, før du siger Yes til at installere den på din enhed.
 
 

Bare vi ikke ender som en national af dataseksuelle

Dronningen bliver kaldt gammeldags, når hun advarer mod unges overdrevne brug af Facebook. Men er hun ikke bare længere fremme end de fleste. Måske advaLIVING-bigdrawingrer hun os mod at blive dataseksuelle og mod at vores unge ikke kan lave bommerter, uden at de bliver forfulgt af dem for altid.

Der findes to modpoler, når vi taler brug af sociale medier. Den 100 procent private person, der aldrig kunne finde på at dele noget af sig selv med andre og aldrig kunne overveje en Facebook-profil. Og så den 100 procent åbne person, der deler alt om sig selv på sine profiler på sociale medier. Ingen af de to er værd at stræbe efter, og de fleste befinder sig da også et sted i mellem. Men der er klare tegn på, at vi er i gang med at udvikle os alt for meget i retning af den overdrevent åbne person, den dataseksuelle, som magasinet Wired døbte dem i deres september 2012 udgave. Og det er blandt andet det, jeg tror Dronningen, forsøgte at advare imod.

Den dataseksuelle er en person, der overdeler. En person, der får mere ud af livet med data end af livet i den analoge verden. En person, der måler hvert et skridt, hun tager og deler det med alle sine “venner”. En person, der har en mening om alt, og deler dem med alle – også de ufatteligt mange trivialiteter. En person, der altid skal “tjekke ind” og fortælle andre, hvor hun er henne fysisk. En person, der fortæller om sine sygdomme for at finde andre, der lider af det samme. En person, der fortæller hele verden, når hun er lykkelig og ulykkelig og søger krisehjælp blandt “vennerne.”

Flere internationale undersøgelser viser, at sociale medier er afhængighedsskabende. En undersøgelse har for eksempel vist, at mennesket prioriterer sociale medier over analog sex. En anden at man faktisk får et kick ud af at udstille sig selv på sociale medier på samme måde, som man får et kick ud af analog sex. Vi begynder at se folk blive fyret, fordi de ikke kan holder nallerne fra Facebook i arbejdstiden. Og forskere advare imod at tro at “venner” på Facebook er rigtige venner. Med andre ord: Al overdreven brug er usund. Om det så er Facebook, gulerødder eller alkohol.

Som alt andet i livet skal vi bruge sociale medier smart. Vi skal hverken sige helt fra eller gå på overdrev. Vi skal tænke os om, når vi bruger dem. Når Dronningen – eller Knud Romer tidligere i 2012 – går ud og kritiserer Facebook oplever de en massiv modstand fra folk, der i stedet for at lytte straks siger det modsatte. Problemet med Dronningen og Knud Romer er nok, at de ikke selv bruger Facebook og derfor kommer budskaberne om at passe på fra de forkerte.

Ja, Helle Thorning, der er rigtig meget vi kan lære af de unge. Personligt er en af mine tætte sparringspartnere på sociale medier Robert på 15. Men der er altså også noget, han kan lære af mig. Og derfor er det fuldkommen på sin plads, at Dronningen går ud med sin advarsel.

Mennesker, der konstant har behov for at udstille sig selv, altså de dataseksuelle, hviler sjældent i sig selv, men har behov for at sætte sig selv i centrum fremfor at holde sig tilbage til fordel for andre personer eller fællesskabet. Se blot på de fleste ægte rige. Udstiller de måske deres rigdom? På de fleste ægte kendte? Udstiller de deres privaliv? På de fleste ægte magtfulde. Praler de med deres magt? Nej, det har de slet ikke behov for. Desuden ved de også, at selvudstilling kan give bagslag i allerværste skuffe. Og har ramler vi ind i et helt andet problem, der ligger gemt bag Dronningens advarsel: Nemlig at vores selvudstilling aldrig nogensinde bliver glemt.

Det kan godt være at mennesket altid har udstillet sig selv, som psykiater Henrik Day Poulsen påstår. Han siger også, at det er ligegyldigt, om selviscenesættelse finder sted på nettet eller på gaden. Men lige netop der tager han fejl. Gaden glemmer. Det gør nettet ikke. Og som ung skal man have lov til at fejle, mange gange, og så lade det blive glemt. Men hvis man først fejler og har udstillet det på for eksempel Facebook, så bliver det ikke slettet. Det ligger der for altid og vil følge dig resten af dit liv. Mon alle unge (og voksne) selv tænker over det?

Den instans, der ved mest om os menneskers privatliv i dag, er Google. Googles topchef Eric Schmidt er dybt bekymret. Han mener, at vi er i gang med at ødelægge det, mennesket har kæmpet for i årtier: Vores privaliv. Han siger, at det skal vi kæmpe for. Og vi skal gøre det for vores børn. Og så bruger han eksemplet med den 15-årige, hvis bommerter vil følge ham resten af livet, såfremt han har udstillet dem på internettet.  Prøv at se de 4 minutter og 58 sekunder her. – og giv så Dronningen ret.

Offentliggjort i Berlingske 5.1.13

Better Car, Better Air, Better Conscience – But NO Better Privacy

For a week I was fortunate enough to test-drive the new Renault Fluence and the new battery stations from Better Place just introduced in Denmark.

And what a treat. Usually I drive a small car, so the Renault was a luxury. Like driving a limo taxi. Big, heavy, fast, grounded, speeding like hell and without any noise – only a low airplane sound, when you let it lose speed (avoid the breaks as much as possible and let it just roll, because then it recharges!) towards a light.

Since I have tried one EV before, the little Buddy, which is lovely only for city driving, this was really something different. A true alternative to the oil polluting car. It does, however, depend on where you are when it comes to your wishes for a car. I never spent a lot of money on cars. I have had a car since I was 18 but it has been smaller cars – all in the lower end. So buying a Renault Fluence would be such a huge step upwards. I prefer to wait until a cheaper car brand turns up being electric. But the certainly I am in for an EV. I want one. NO DOUBT. I would prefer one NOW as I love being first, but it is too much to pay for a car, I believe – even as the daughter of an automobile seller and having owned over 10 cars in my life.

It is also a question of better air. Ususally dogs and kids run around below our thighs sniffing the exhaust from the many cars. Kids and dogs must love EV just like runners and people who are thinking about the air they breathe. Just that fact is enough to convince me. And yes, I know the oil industry is constantly financing new reports showing that there is not much to gain by EVs and many people want to wait till something even better turns up. I think we have to act now. It is so much better for humans doing something meaningful than doing nothing but wait. So get the EV under your radar.

Smart Driving
The Better Place system with lots of chargers and the battery stations and the charger you are getting for your home, when you sign up for subscription, is a convenient system. It takes 5 minutes and 15 seconds to change the battery at a battery station (and many more with a charger), and you never “dry out” because the car´s computer system is really smart. You plot in the address you are going to and it tells you how many percentage of the electricity you will you to go there, so you always know if you have enough. It is calculating your miles on behalf of your previous driving. Are you speeding and breaking a lot or a you usually gliding and driving ECO? If you are two people to share the car you log in everything and the computer knows it is you and your driving pattern is used to calculate how far you can you. And usually you drive longer than calculated. Of course the system is set up to constantly reward you for green driving.

Privacy by Default
I am NOT saying Better Place is the best choice for an EV and a charging/battery system. Because there is one huge issue not solved and which I think can harm Better Place unless they do something about it. They have NO privacy policy. At least I can’t fid it. Better Place has set up a system which is completely surveilling their customers – from dusk to dawn and even more if you are a night owl. The company always know where you are geographically and how loaded with electricity you are. That is big data – valuable big data.

There must be a clear, understandable privacy policy so I, as a customer, is guaranteed that Better Place is never gonna sell my data to anyone else, so I can always demand my data back and demand it completely deleted. Finally, I would like to know if there is a way to disconnect your car completely, so you are not tracked by Better Place. It is a huge sign of confidence signing up for a Better Place subscription when they have so clear access to one´s oil or gold. You deserve to get ultimate security re your data, which is such a sensitive issue and growing more and more sensitive in these day and ages. So privacy by default, please.

Thanks for the ride. I will be back. Do try it yourself. 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.