Skip to content

Canadiske Blackberry telefoner får privatlivs-alamer

February 7, 2013
Af Pernille Tranberg
Et nyt alarmsystem hos den canadisk smartphone-producent Blackberry advarer udviklere og brugere, når apps opsnapper mere data fra din telefon end de siger, at de gør. Det skriver USA Today
Alle aps i Blackberrys app-store vil blive tjekket for privatlivs- og sikkerhedsbrister. 
Ifølge chefen for cybersecurity hos Lockheed Martin, Steve Adegbite, giver denne nye service magten over vores egne data tilbage til brugeren.
Der kommer stadig mere fokus på, hvad apps på mobile enheder egentlig tager og ikke tager af data fra brugerne. De fleste brugere læser ikke de betingelser, der følger med fra app-producenten, når de downloader en app, og vi har f.eks. set vækkeur-apps, som har bedt om at få adgang til brugernes lokation. Ifølge en undersøgelse fra maj 2012 fra Bitdefender havde 41% af alle apps faktisk adgang til brugernes lokation. 18% have adgang til brugernes kontakter.
Netop tyveri af folks adressebøger/kontakt på smartphones var grunden til at den amerikanske sociale app Path i sidste uge fik en bøde på 800.000 dollar af den amerikanske myndighed, FTC, der regulerer bl.a. privatlivskrænkelser.
Det er en god ide altid lige at tjekke, hvad apps (både på mobile enheder og på Facebook) beder om at data fra dig, før du siger Yes til at installere den på din enhed.
 
 

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a comment